Mosteriet
æbler, æbler, æbler!
MOSTERIET ER LUKKET
Martin og Mette
Æblemost og holdbarhed...
Når dine æbler er forvandlet til frisk æblemost, kan den holde sig op til en uge i køleskabet. Du kan vælge at fryse eller pasteurisere mosten for at forlænge holdbarheden.
Pasteurisering er grundlæggende en opvarmning, der dræber de bakterier, der naturligt findes i mosten. Mosten skal opvarmes til minimum 75 grader og kan derefter tappes på ren emballage og forsegles. Sådan kan mosten holde sig i 6 til 10 måneder ved stuetemperatur, gerne mørkt, tørt og køligt. Pasteurisering ændrer dog mostens smag.
Frysning skal ske i plastemballage, da mosten udvider sig, når den fryser. Vi anvender 3 liters pouch-bags. Mosten skal fryses hurtigst muligt efter mostning, og kan så holde sig i op til 12 måneder. Pouch-bag'en kan komme direkte i fryseren. Når mosten skal bruges, tages den ud og tør - det tager op til 24 timer at optø 3 liter most - og omrystes før brug. Når mosten er tøet skal den opbevares på køl ved max 5 grader og har en holdbarhed på op til en uge - ligesom frisk most. Frysning bevarer mostens smag.
